- Review -
NH-D15
Når vi får lidt ekstra varme under køleren ser fordelingen faktisk nogenlunde ens ud. Temperaturen når begge blæsere kører på fuld skrue er utrolig god, faktisk er den en tand bedre end nogen af de AIO vandkølingssystemer jeg har testet tidligere. Ligeledes her kan det hurtigt gøres op at det er en klar fordel med to blæsere kontra en med denne køler. Det er desuden rigtigt flot at se hvor stor en forskel der er på ydelsen mellem den gamle og den nye topmodel fra Noctua. Det er i hvert fald en smule mere end jeg havde forventet i første omgang.
Støjniveauet hos Noctuas NH-D15 er faktisk ganske lavt. Selv med begge blæsere monteret og kørende ved fuld hastighed larmer de ikke nær så meget som mange andre kølere gør, nok på grund af at det er 140mm blæsere som kun kører ved 1500RPM. Ikke desto mindre synes jeg det er rigtigt flot. Derudover er køleren næsten lydløs når der skrues ned for blæserne. Ydelsen er godt nok en del ringere i forhold til fuld kraft, men ikke desto mindre stadig utrolig god i forhold til hvad man ellers får.
"Noctuas nye topmodel lever uden problemer op til forventningerne. Et lækkert kvalitetsprodukt som leverer hele vejen igennem, især når det kommer til køleevne. Det er desuden rigtigt flot at se hvor meget Noctua har forbedret sig i forhold til den gamle topmodel, NH-D14, som stadig er en god køler, bare ikke helt så god som den nye NH-D15." (Lynge Poulsgaard, HwT.dk)
Your opinion matters!
We are excited to invite you to participate in our short website survey. It will only take 5 minutes of your time!